Service

Service & Servering

Leje af service

20ac332f03-borddækSom noget nyt er det nu muligt at leje duge gennem Maackværk.

Naturligvis er det folks eget valg, men spørger du os, så er velourduge bandlyst. Velourduge hører 90’erne til. Desværre er de stadig fast inventar i mange forsamlingshuse og selskabslokaler. Vi mener at en pæn dug er essentiel for at få et indbydende bord med flot opdækning.

Vi har lavet aftale med Kruse-vask til meget fordelagtige priser, og tilbyder at give den pris videre til jer. De er leveringsdygtige i duge, servietter samt viskestykker, og når I er færdige, kommer det hele i en sæk og så sørger de for resten.

Dette er noget vi kan snakke om til et formøde.

Servering

Det er jo meget afhængig af, hvordan du/I vælger at holde jeres fest, hvor stort behovet er for servering.

Der er flere faktorer, der spiller ind. Holder I det derhjemme kan det være I har en god nabo, der lige kan give et nap med i køkkenet. Det kan være I ønsker at holde en afslappet fest, hvor det foregår lidt på højskolemanér og alle hjælper til. Andre faktorer, der naturligvis også spiller ind er antallet af gæster, om det skal serveres som buffet eller fadserveres, hvordan effektiviteten af opvaskelokalet er osv.

Uanset hvad skal jeg nok tage mig af den del, der foregår i køkkenet, herunder anretning og oprydning af de ting, som vedrører produktion af maden. MEN det er vigtigt at I gør jer nogle overvejelser omkring servering og anden hjælp, da det bestemt er et led i at gøre sit arrangement ekstra godt. Maackværk kan sagtens assistere med serveringsfolk. Dette være sig både opvask og servering.

De folk som jeg har til at hjælpe er garvede serveringsfolk, der forstår sig på at køre et selskab. De har styr på at få fat i f.eks. toastmaster til et bryllup og koordinere med ham, hvornår næste indslag kører, få anrettet bordene pænt, informere jer om næste del osv. Alt sammen noget, der gør at I kan slappe af og nyde jeres gæster